Dansk English

On stage

On Stage bruger skind og pels til at designe trendsættende tøj, som matcher butikkernes tøjkollektioner. On Stage var blandt de første danske virksomheder, der lavede trendy tøj i skind og pels. Virksomheden har eksisteret siden 1996 og er i dag et af Danmarks førende brands inden for sin niche; trendsættende skindjakker, -bukser, -nederdele og -tasker. 

Udfordringen
On Stage ønskede at positionere sig som et trendsættende brand og udvikle mediers og forbrugeres kendskab til, at skind og pels ikke kun er overtøj, men kan indgå som en naturlig del af tøjkollektionerne.  

Konceptet
Konceptet var at iscenesætte On Stage som et trendy brand og understøtte lanceringen af de enkelte kollektioner. 

Vores tilgang
CC Public Relations har arbejdet målrettet med at udvikle journalisters kendskab til brandet for ad den vej at højne forbrugernes kendskab til On Stage. Det har vi blandt andet gjort ved at etablere en tæt kontakt til stylister, udvikle inspirerende pressekit og pressekampagner ved nye kollektioner samt målrettet brug af product placement. 

Resultater

 Kendskabet til On Stage er øget blandt modejournalister, som nu selv henvender sig. Det har resulteret i øget omtale i landsdækkende magasiner, lokale medier og online medier samt medvirken i større mode- og make-over reportager. Product placement har desuden ført til, at On Stage ofte er repræsenteret på TV.