29.06.2010
Milano er blevet stedet, hvor du optræder som et designorienteret brand eller upandcoming designfirma, der vil italesætte det internationale publikum. Danmark gør sig bemærket med enkelte highlights, men vi kan gøre det meget, meget bedre, mener en møbeldirektør, en design og en trendmager.
Milano er mere end nogensinde den internationale scene, hvor de hippe nyheder fra veletablerede brands og upandcoming designfirmaer præsenteres for indkøbere og forhandlere, designere og trendmagere, medier og meningsdannere. Det er her, de nyeste trends og morgendagens designere spottes.
Det gælder både på den officielle scene Salone Internazionale del Mobile i det megastore messecenter, den uofficielle del i Zona Tortona inde i byens pulserende hjerte og i flere hundrede showrooms i det fashionable centrum.
Siden den danske møbelmesse lukkede og slukkede har dansk møbelindustri, dansk kunsthåndværk og unge talenter været henvist til at præsentere sig på udenlandske messer. Mest nærliggende er naturligvis Stockholm, og her udstiller et stigende antal danske virksomheder og designere.
Med Milano-messens stærke betydning som omdrejningspunktet for design og møbler og lys, er det nærliggende at spørge, hvordan dansk møbelindustri og superbrandet dansk møbel og design klarer sig i konkurrencen om opmærksomheden på den internationale designscene?
Vi har ladet spøgsmålet gå videre til direktøren for en af de udstillende møbelvirksomheder, en designer og en trendmager? De er ikke i tvivl:
Danmark kan brande sig selv meget, meget bedre, mener Brian Djernes og Mads Arlien-Søborg. Designeren Hans Thyge Raunkjær efterlyser et meget mere visionært og vildt indslag – nærmest et kulturelt statement om fremtidens måde at bo og leve på!
Tilbage